While we wait for the next headliner announcement for Metal Magic Festival -part 13, we want to show you some video from the Goat Semen Official show at Underwerket in Valby earlier this year. What a night it was! 💀💀💀 ... See MoreSee Less

View on Facebook

Thanks to the many many people who wrote us suggestions for future Metal Magic bookings. We really appreciate your interrest in Denmarks most HEAVY metal festival!

Of all the participants, we have drawn tickets for 2x2 tickets to Marduk, Attic & Unlight - Tøjhuset, Fredericia this coming Tuesday.

The winners are:
Julian Tønder Schnor
Anja Fister Larsen

(They have already been contacted and we have made sure that the tickets will be used)
... See MoreSee Less

View on Facebook

An interview with the mighty Tormentor (official) that includes our live recordings from this year's Metal Magic Festival 👍👍

What a fantastic show they did here!
... See MoreSee Less

View on Facebook

It's a pleasure to announce that the legendary Michael Denner, one of the creators of Mercyful Fate, will play Metal Magic Festival -part 13 with his new band Denners Inferno!

We are very much looking forward to welcoming Michael in Fredericia again after his last visit in 2016 with Denner/Shermann


Up and On

Veins of the Night

Fountain of Grace 'music video'

Sometimes music 'video'

“I got the idea one evening when I was sitting at home philosophizing about whom I would rather play with if I had a free choice within the Heavy Metal world I've found myself in for so many years. I called these four guys up, and they all said yes ....
The condition was that the music had to be tough progressive 70’s Heavy with a lot of guitar solos – and everyone was totally involved in the idea.
If bands like Mountain, Three Men Army, Montrose, Tempest, Boxer, Jericho and Captain Beyond is among your favorites, then this band will be right up your alley!"

Michael Denner - Guitars
Flemming Muus - Bass
Bjarne T. Holm - Drums
Chandler Mogel - Vocals
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 weeks ago

Metal Magic Festival

The madness starts here:
... See MoreSee Less

View on Facebook

'The Lord Weird Slough Feg' will play Metal Magic Festival -part 13!!!

This is a band we have tried to book since the beginning, but due to bandmembers work-schedule, it has unfortunately never been possible for them to tour Europe at the time of our festival.

But now after all these years, the band has agreed to do an exclusive fly-in show for Metal Magic only! The band will be playing an extended set with many of their well-known classics and you do not want to miss this great performers live in action!

This is ofcourse not a cheap thing to do for us, but with the help of the always supportive Friends of Metal Magic Festival who donated a fine amount of money to us, we could finally make this special thing happen. (go to their page and help them support Metal Magic)

Slough Feg

Sky Chariots

The Final Gambit

Laser Enforcer

Highway Corsair

Fergus Mac Roich

Tiger Tiger

Traders and Gunboats

Curse of Humaniti

Live - Tidal Wave Fest


Warriors Dawn

Asteroid Belts

Brave Connor Mac

Psionic Illumination

Baltech's Lament

Traders and Gunboats - live Keep It True

The Lord Weird Slough Feg', whose name is derived from a character in ancient Irish mythology, originates from Central Pennsylvania.
The band relocated to San Francisco, California in 1990 in hopes of resurrecting the ailing 'true metal' scene in the United States. The band quickly gained a reputation by taking a stand against the trends and incorporating stage savagery with strong visual imagery.
Three demos were produced by the band in the early to mid nineties. These were followed up by a self produced, self titled debut CD released in 1996.
Scoring points for originality in the European underground, they aroused the interest of Dragonheart in 1998 and 'Twilight of the Idols' was released in 1999 ..onheart Records. This was followed by, 'Down Among the Deadmen' released in the year 2000, and Sci-Fi epic, 'Traveller' in 2003. In 2005 the band moved to the Italian label Cruz Del Sur, and shortened their name to simply, 'Slough Feg' with the release of 'Atavism.' 2007 brought the dawn of HARDWORLDER, and a slight change of direction to a '70's NWOBHM sound.
Enter drummer Harry Cantwell, who brought the sound of anarchy in the streets with APE UPRISING in 2009!!!
Animal Spirits in 2010 brought the attention of Metal Blade Records and the band was signed to the legendary label in 2013.
Slough-Feg's style is an eclectic mix of Celtic Folk and Traditional Metal peppered with buckets of energy and lyrical depth.
... See MoreSee Less

View on Facebook

We have the great honour of announcing that the mighty MACABRE will headline the Friday night at next year's Metal Magic Festival -part 13!

The band will be touring with a 35 year anniversary set and this will be their only danish summer date in 2020!

Ed Gein

Acid Bath Vampire

You're Dying To Be With Me

Vampire of Dusseldorf



Dr. Holmes (he stripped their bones)

Mary Bell - live

Serial Killer

Mr. Albert Fish (Was Children Your Favorite Dish?)

Established in 1985

Macabre blends elements of true crime, math rock, nursery rhymes, punk, thrash, folk melodies, death metal, jazz fusion, black metal and more into an energetic, catchy and unmistakable amalgam. Murder Metal, refers to Macabre's signature style. It's a genre of one. The all-too-true tales of man's inhumanity to man are delivered with knife-edge precision, interspersed with Corporate Death's patented (back when he was a toddler) screech.

Fast and heavy, with a focus on things that make happy shiny people cringe, the original members, Corporate Death (guitar and vocals), Nefarious (bass and vocals) and Dennis the Menace (drums) are still together. Macabre have brought mayhem to the world in the past decade, playing dozens countries over the years. Macabre's rabid fans, including members of bands ranging from Carcass to Slipknot, relish the band's tight and increasingly sophisticated music; they exult in their musical chops as much as in the band's sense of humor, their killer music, and its deadly subjects.

Their last release Grim Scary Tales was recorded by Geoff Montgomery and is a historical look at murder, starting off with the earliest known grizzly tales. Very diverse musically and very twisted historically.

Murder Metal was produced by Grammy award winner Neil Kernon (Judas Priest, Cannibal Corpse, Queensryche). He did a masterful job on Macabre's 2000 magnum opus, Dahmer - a twenty-six song life story murder musical of the man who made Milwaukee infamous. Corporate Death, serial killer scholar and connoisseur, attended the trial, taking extensive notes that became the basis for the concept album.

Like Macabre's beloved 1993 classic Sinister Slaughter (Nuclear Blast), Murder Metal's 13 tracks encompass tales about a lethal assortment of serial killers and mass murderers. It spans the centuries, ranging from a ditty about the 16th century "Werewolf of Bedburg," through "Jack the Ripper" in the 19th century, to a host of more recent murderers like the "The Iceman" and the "Hillside Stranglers". The band revisits Fritz Haarman, the German butcher whose tasty sausages made unsuspecting cannibals of his customers. . The new song is sung in Fritz' native tongue.

Asked if he could make up any of these fiendish tales, Corporate Death admitted, "I could, but then it wouldn't be true crime." File Murder Metal under non-fiction.
... See MoreSee Less

View on Facebook

The new danish band DISCIPEL has been added to the lineup for next year's Metal Magic Festival -part 13

Live in The Tomb

💀Also, a really cool headliner will soon be announced! 💀
... See MoreSee Less

View on Facebook

In addition to being Official Blaze Bayley's regular backing band, these English guys also make their own music.
Catch Absolva at Metal Magic Festival -part 13 next year!


Midnight Screams

Who Dares Wins

Rise Again

Never A Good Day To Die

No One Escapes

In Some Wild Universe

Never Back Down w/Doug Scarrat of SAXON

Code Red
... See MoreSee Less

View on Facebook

The next bunch of announcements for Metal Magic Festival -part 13 starts today and the next weeks will see the number of bands going up to 13. Tickets and posters coming soon too!

The next band to be announced are Infest Serbia, who made a damn good impression when they visited Fredericia back in 2016!

Infest Serbia

Of everlasting Hate

Deathrash Legion 666

Live 2019


Under the Sign of Legion
... See MoreSee Less

View on Facebook

Ond Tro will bring their dirty punk to Metal Magic Festival -part 13

Ond Tro

Hooked på at dø

Sort Syner

Syg Kærlighed
... See MoreSee Less

View on Facebook

Helvetets Port from Sweden, will bring their epic Heavy Metal to Metal Magic Festival -part 13 next summer!

Helvetets Port

Lightning Rod Avenger

Ruled with an Iron Hand

Hårdrockens Förkämpere

Thunder Ace

Stan Brinner
... See MoreSee Less

View on Facebook

A brand new danish band heavier than a continent, more crushing than an avalanche; darker than the void.

We present you Wokeh at next year's Metal Magic Festival -part 13


2019 ep
... See MoreSee Less

View on Facebook

1 month ago

Metal Magic Festival

The 'Museums of Fredericia' are gathering materials for an upcoming exhibition about live concerts in the city from 1960 to 2019 and they are now (also) looking for tales about YOUR best show at the Metal Magic Festival during the years (both old and new location)

So if you want your story about Metal Magic to be told, then write them an e-mail at and become a part of the history!

PS Send 'em your best MMF pictures too!

For our own sake, name your all-time best Metal Magic show in the thread below:
... See MoreSee Less

View on Facebook

Some great memories from this year's Metal Magic Festival!

Armory + guest air-guitar by Ole Frostholm from the Metal Magic organization
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 months ago

Metal Magic Festival

Another legend in metal has passed away...

It is with great sadness that we say goodbye to our very good friend Peter Hobbs, who visited Fredericia four times during the years...

R.I.P. Peter
Your passion and dedication will always be remembered!
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 months ago

Metal Magic Festival

In only 9 days, Goat Semen will play Underwerket in Valby!

Join here:
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 months ago

Metal Magic Festival

R.I.P. Morten Stützer...

You will be missed!
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 months ago

Metal Magic Festival

Copenhagen area show on October 19.

Join or die
... See MoreSee Less

View on Facebook

2 months ago

Metal Magic Festival

Only two weeks until we present GOAT SEMEN + SUDDEN DEATH + VOMIT ANGEL + DISCIPEL at Underwerket in Valby.

Join or die
... See MoreSee Less

View on Facebook

3 months ago

Metal Magic Festival

Former IRON MAIDEN vocalist Official Blaze Bayley will join the madness in Fredericia next summer, playing a set consisting of 'The X Factor' and 'Virtual XI' albums, from his time with the aforementioned band!

Get yourself ready to sing along to some familiar tunes at Metal Magic Festival -part 13

Official Blaze Bayley


The Clansman


Man on The Edge

The Angel and The Gambler

When Two Worlds Collide

Sign of The Cross

Como Estais Amigos

Lord of The Flies

... See MoreSee Less

View on Facebook

3 months ago

Metal Magic Festival

Love it or hate it, but Nyredolk surely made people talk after their chaotic and destructive show at this year's Metal Magic Festival.
... See MoreSee Less

View on Facebook

3 months ago

Metal Magic Festival

The first band release for next year's festival, is a band that is a big part of Metal Magic's history and has previously delivered some of the best and most intense shows seen in Fredericia.

DENIAL OF GOD, Denmark's oldest (still playing) Black Metal band and one of the most revered Danish metal bands abroad, who has just released a new EP as a preview of their long awaited 'The Hallow Mass' full length that is to be released on October 25 this year.

We are sure that the ghouls of Denial Of God will bring a very special show when they return 'home' for Metal Magic Festival -part 13 next year!

Denial Of God






Metal Archives

Black Dethe 'promo'

The Shapeless Mass 'EP 2019'

Death and The Beyond 'full length'

Live in Fredericia 2013

Live Pumpehuset 2013

Live Party San 2013

Live in Sweden 1992

Live in Australia 2007

Live in Brazil 2014

Live in Transylvania 2012
... See MoreSee Less

View on Facebook

4 months ago

Metal Magic Festival

After deep reflections on stopping organizing festivals ...
... We have chosen to continue the madness a little further and hereby present the dates for next year's festival!

Metal Magic Festival Part 13, will again be located at the 'Dronningepladsen' in Fredericia, Denmark, and the dates are July 9, 10 and 11.

Facebook event here
... See MoreSee Less

View on Facebook

4 months ago

Metal Magic Festival

A video from this year's Metal Magic Festival by Rod Ulv ... See MoreSee Less

View on Facebook

Anmeldelse af Metal Magic Festival Part XXII, 2019Anmeldelse af Metal Magic Festival 2019

Hvad: Metal Magic Festival 12, (10)11-13. juli 2019
Hvem: Tormentor, Ved Buens Ende og 32 andre navne
Hvor: Fredericia

Som noget nyt i år havde Metal Magic en opvarmningsdag om onsdagen, men da det hovedsageligt var for de frivillige og de gæster, der bare ikke kunne vente, valgte jeg først at vende snuden mod Fredericia fra om torsdagen. I modsætning til sidste år, der nærmest var smeltende varm sine steder, meldte dette års vejrmelding om noget mere humane temperaturer og endda en smule nedbør. Bortset fra lidt regn hist og her viste det sig faktisk at være noget nær perfekt festivalvejr, da man ikke gik død i varmen.

Dette års festival havde hele to sjældenheder som hovednavne. Ungarske Tormentor, og i særdeleshed det gendannede, norske band Ved Buens Ende, som på Metal Magic skulle spille sin kun tredje koncert nogensinde og tilmed for første gang i 25 år. Især sidstnævnte havde jeg det virkelig vildt over, at det var lykkedes at få til landet.

Jeg nåede ud til festivalpladsen bag Monjasa Park i god nok tid til at få det første band Sunken med mig – men hold da op for et fremmøde, der allerede var! Jeg kunne godt glemme alt om at komme ind i teltet. Det, jeg kunne høre af deres atmosfæriske black metal udefra, lød godt og ud fra folks reaktioner, der havde overværet koncerten, var det det også. Det var i hvert fald atmosfærisk på en mere ubehagelig måde end f.eks. Solbrud.

I den muligvis lidt mere ”letbenede” afdeling var det Shadowstorms opgave at åbne udendørsscenen. Vokalen manglede desværre lidt i det høje register. Men de fremmødte (lidt færre end hos Sunken) havde en fest, på trods af, at der lige havde været en byge og skyerne endnu hang truende over os.

Deiquisitor. ”Det er endnu en sang fra vores nye plade, og den er dedikeret til alle, der har prøvet at ryge DMT.” Så var stilen ligesom lagt. Ondt, mørkt, kaotisk. Som at blive kørt over af et eller andet overjordisk fartøj med modbydelige intentioner.

Silhouette var, desværre, ret 'meh'. Jeg kan egentlig godt lide 70'er syre/prog/psych. Men, og kald mig gerne sprogsnob, forsangerens valbyengelsk trak lidt ned. Det er ellers altid godt med orgel, men det manglede lige det sidste. Dog lod de til at få spillet sig varme, og det sidste nummer med slideguitar løftede sig lidt mere.

Goat. Tja, helt ærligt kunne jeg godt mærke, at min promille nok ikke helt var, hvor den skulle være for at påskønne Goat, så jeg valgte i stedet at sidde udenfor og lytte til de sære lyde, der kom ud inde fra teltet.

Dark Sky Choir var meget amerikanske, meget tough guy og meget ”motherfucker” hele tiden. ”What's up you crazy motherfuckers?! Did you just tell your jobs to eat cock to party at Metal Magic you motherfucking maniacs?” Ja, eller også brugte vi det her vilde koncept kaldet ”feriedage” på det. Denne og lignende kommentarer fra scenen blev hovedsageligt mødt med en akavet latter og folk, der kiggede ned i deres ølkrus. Og så er det altså den nemme vej ud at slutte med covers af Mötley Crüe og Motörhead. Folk husker, de fik nogle klassiske hits og går glade derfra, undtagen anmelderen, der kører på 4 timers søvn.

Så blev det tid til en debut! Det første ritual med dansk/italienske The Rite. Doomy black metal. Dele af det blev nok lidt for doomy (eller bare for ensformig) til mig, for nogle af sangene flød lidt sammen. Men der var fed attitude og atmosfære og misantropien hang, sammen med teaterrøgen, tykt i teltet.

Aftenens clou var uden tvivl Slægt. Det er imponerende at tænke på, at bare i 2016 var de et af 'midt på dagen'-bandsene, der spillede inde i salen på Ungdommens Hus, og nu var de torsdagens headliner.

De var desværre lidt hæmmede af, at der var tekniske problemer hele koncerten igennem. Omvendt formåede de at holde dampen og gejsten oppe og det var næsten frygtindgydende, den måde, de styrede showet på. Vi fik både noget fra Beautiful and Damned over Domus Mysterium til The Wheel.

De sluttede af med titelnummeret The Wheel fra sidste års album, som på sælsom vis går i opløsning til slut og ender i ren distortion, feed og 'støj'. Ganske som et hjul, der hurtigere og hurtigere spinner ud af kontrol. Bravo.

Så var mine depoter også ved at være tomme, og jeg magtede ikke rigtigt Demon Head. Ikke et ondt ord om deres evner, det var helt og holdent bare mig, der var mæt efter førstedagen. Så jeg lod det være en tidlig aften for mit vedkommende. Der var også lagt op til to lange dage både fredag og lørdag.

På vej hjem summerede jeg lidt op for mig selv. At der var bedre mørklagt inde i teltet var et kæmpe plus. Det giver altså bare noget mere stemning at der er halvmørkt uanset tidspunktet. I modsætning til sidste år, hvor der havde været lange køer både til indtjek og til mad/ølbillet-køb, havde det hele gledet bedre i år. Om det var fordi, folkene fra Deadbangers-bussen havde tjekket ind tidligere, eller om nogle af de lokale gæster havde købt de første billetter til opvarmingen om onsdagen, er ikke godt at vide. Det korte af det lange var, at det gik bedre og hurtigere. Til gengæld havde der måske været lidt langt mellem snapsene, musikalsk? Mine egne højdepunkter var i hvert fald de forventede; Sunken, Deiquisitor og Slægt.

Torsdagen gryede, og folk bevægede sig ind i teltet til dagens første, rigtige band, Deus Otiosus. Og sikke et tiltrængt spark i løgposen, det var! Så blev man ligesom rystet i stykker med manér til at starte dagen.

Quintetten fra Djævleøen virkede utroligt veloplagte til at ruske liv i festivalen. Den kvælende luftfugtighed fik sveden til at drive af alle, men det passede nu udmærket til deres dødsmetal og da folk først var blevet vækket, begyndte nakkerne også at nikke i takt til musikken.
”Vi er kun lige begyndt...” sagde forsangeren. ”Hurra!” lød det fra publikum.

Killing skulle åbne udendørsscenen for fredagen, og nykommerne gjorde det fint, selvom deres sange blev lidt ensformige for undertegnede. Men publikum virkede begejstrede. Og tommelfingrene op for, at deres intro var ”Peters sang” fra filmen Flådens Friske Fyre (den om at fange ål og med omkvædet ”halli-hiv/halli-høj/halli-havkat”)!

Du ved, du er hypet, når du kan vente 10 minutter med at gå på, og der bare kommer flere og flere folk ind i teltet. Det var tilfældet med Nyredolk.

Var de så hypen værd? Tja, tjo. Synes ikke, de betrådte nye, musikalske stier. Det behøver bands heller ikke altid gøre, men med den hype, der har været omkring det hemmelighedsfulde projekt, kunne man måske godt ønske sig lidt mere. Det var da uden tvivl en intensiv koncert med en kaotisk stemning. Men det fangede mig bare ikke rigtigt. Efter 20 minutter var det slut. De kastede rundt med og smadrede deres instrumenter og gik af scenen, undtagen ham, der crowdsurfede ud i publikum.

Chevalier kan heller ikke siges at være mit nye yndlingsband. Ikke at der var noget galt med dem – det var bare ikke musikken for mig! Så det kan jo lige så godt være mig, der er noget galt med. Det var i hvert fald bare ikke min genre. Men hvis man er til oldschool heavy/speed, er de sikkert 'right up your alley'.

Det, jeg i virkeligheden havde gået og manglet, var at blive kørt over af endnu en velsmurt dødsmetalmaskine! Så det var jo godt, at det var det, der skete med Phrenelith! I guder, det var massivt! Og tight, og overlegent, og bare generelt overvældende. Den danske dødsmetalscene (måske især den fra København?) står bare stærkt i disse år, og det er herligt at overvære.

Armory var meget, meget svensk, som i 'utroligt stilrent', også visuelt. De gik på med ildhu, men jeg var vist stadig lidt overvældet af Phrenelith, så jeg var ikke helt i stødet til svensk speed metal. MEN vi fik da lige en rask lille 'guitarduel' mellem et af medlemmerne og Ole Frostholm (på oppustelig guitar) – begge siddende på skuldrene af andre festivalgæster. Festligt!

Én ting, man kan sige om Ascended Dead, er at de spiller højt. Meget højt. Så højt, at jeg måtte tage ørepropper i, selvom jeg sad et stykke udenfor teltet og spiste aftensmad. Lidt senere kom jeg ind i teltet og hørte lidt af dem, men ærlig talt lød de monotone på den ret kedelige måde.

Angel Witch havde flere i min omgangskreds set frem til, og de startede da også lovende nok, men det løb desværre lidt ud i sandet, i hvert fald i mine ører.
Vokalen var ikke lige der, hvor den skulle være, og det blev en anelse 'meandering', selvom deres tidvis melankolske, og sjovt nok, en smule introspektive heavy metal passede godt til en sommeraften, hvor de truende skyer heldigvis nøjedes med at se truende ud og drev væk igen. En nostalgisk omgang, som udartede sig til fællessang.

Men så blev vi heldigvis straffet igen, denne gang af de gale australiere i Impetuous Ritual. Hatten af for, hvor gennemførte de var, med deres lændeklæder. Var de fortidige hulemænd? Eller fremtidige, fra en post-apokalyptisk verden? Det eneste, man ved, er at de tydeligvis hadede og foragtede os. Vi blev udsat for, i røg og damp, en kaotisk, hvirvlende malstrøm, hvor du ikke kunne gøre andet end at overgive dig til den kaotiske intethed. Hvis du kæmpede imod, blev det for meget og du måtte gå. Helt latterligt overvældende på en næsten bevidsthedsudvidende måde.

Så fra én form for teatralskhed til en anden, nemlig ungarske Tormentor.

Ligesom Master's Hammer sidste år er Tormentor et af de bands, der har lagt grunden til, at der overhovedet ER en festival som Metal Magic og denne underskov af genrer.
Attila har jo stået overfor et dansk publikum mange gange med Mayhem og Sunn, men det var første gang med Tormentor. Det er en fascinerende affære at se og høre ham jamre, klynke, growle og strubesynge sig gennem numrene.

Det tog lige et par sange at omstille sig til deres ”lettere” lydbillede, men da først det var på plads kunne man overgive sig helt til showet.

Det er vel næsten Master's Hammer fra sidste år, jeg bedst kan sammenligne dem med. På samme måde var der en form for tilbagelænethed/overlegenhed, der ikke skal forveksles med ligegyldighed, men som snarere dækker over en afgrundsdyb vanvid. Så på den måde er de så afgjort åndsfæller med f.eks. Impetuous Ritual, indpakningen er bare lidt anderledes. Hvor var det fedt at få set de gamle mestre og det var en stor, stor aften. Men da jeg mere eller mindre havde lovet guitaristen i Völva at være på plads til deres åbningskoncert næste formiddag, og med tanke på Fredericias busruter, valgte jeg at takke af for fredagen direkte efter Tormentor. SPEkTR lød ellers ganske interessant.

Det kan godt være, klokken kun var 12, og det kan også godt være, at alle var trætte og tømmermandsplagede på denne, festivalens sidste dag. Alt det fik Völva dog ret effektivt flået ud af os! Meget passende bandnavn, thi det var rå, kvindelig urkraft, der var på spil! De tog ingen fanger, men gik uimponerede til værks. Smadret skånsk black metal/punk - mere af det, tak! Yderst lovende start på sidstedagen.

Vi fortsatte med det kvindelige islæt, eftersom Deadfleshs bassist også var en kvinde. De åbnede den store scene og de fyldte den aldeles glimrende ud med deres dødsmetal. Folk virkede overraskende friske her på den sidste dag. Måske var det netop fordi, det ikke var ligeså smeltende varmt som sidste år.

Københavnske Shamash kom med på et afbud i 11. time, men det kunne man ikke mærke! De var tændte og sultne. Dette var ingen badeferie! Derimod var de monumentale og tunge som en babylonsk basalt-stele. Det ganske godt fyldte telt virkede ganske tryllebundne, omend der også var folk, der headbangede. Bagefter, da fortryllelsen var hævet, så og hørte jeg folk snakke begejstret sammen over, hvad de lige havde overværet. De er et relativt ubeskrevet blad med ikke mange koncerter under bæltet, men det skal nok blive spændende at følge dette band fremover!

Efter tre så monumentale koncerter i rap, tog jeg det lidt med ro og gik bare lidt rundt med Tainted Lady som et 80'er rocket soundtrack for den solbeskinnede eftermiddag. På med solbrillerne!

Alucarda lød på papiret rigtigt interessant, på en exploitation-filmagtig måde. Satandyrkende bikere? Yes, please. Desværre var fremførelsen temmelig sjælløs i mine ører. Deres riffs var swingende dekadente, men havde man hørt én sang, var det lidt det samme og, med oplægget in mente, ufarligt.

Jeg hørte første gang Source på en festival i Norge sidste efterår, hvor mine venner var helt oppe at ringe over, at de havde en kvindelig guitarist. Dengang havde de ikke sagt mig så frygteligt meget – jeg vil endda mene, der blev sunget falsk – men jeg besluttede mig for at give dem en chance til. Det kunne jo være, den anden koncert havde været en off-day. Men desværre nej. Jeg og Source finder nok aldrig rigtigt hinanden.

I Tongues' tilfælde havde det, jeg havde hørt på Bandcamp forinden virket rigtigt lovende. Deres blanding af black/death/doom fungerede aldeles udmærket. Men, og det piner mig at sige, den visuelle del faldt helt til jorden for mig. Jeg er generelt fan af, at man stiller sig op i andet end bare t-shirts og jeans, når man spiller metal. Det vigtige er blot, at det virker gennemført og helhjertet. Og det gjorde det bare ikke i Tongues' tilfælde. Og det skal jo ikke være sådan, at det er bedre at lytte til koncerten end at kigge på den.

Vulture havde jeg også haft muligheden til at se i Norge sidste år. Og de var vitterligt bedre på Metal Magic end de havde været i efteråret. Jeg kan bare konstatere, at jeg nok aldrig rigtigt bliver fan af den rendyrkede speed metal.

Hyperdontia betyder 'mangetandet' og det lød da også som et stort, grumt, mangetandet bæst, der var løs inde i teltet. Det var meget rendyrket, oldschool dødsmetal. Ingen black, doom, eller lignende påvirkninger – bare dødsmetal af den mest rådne og ildelugtende slags. Og folk lod til at nyde det i fulde drag. Teltet var proppet, og de forreste fire rækker var bare én bølgende menneskemængde. Publikum lod virkelig til at have samlet kræfter til denne koncert, selvom den lå lidt sent.

Medieval Steel var meget klassisk heavy/power. Som én beskrev det ”a bit cheesy, but fun”. Og forsangeren kunne synge rent! Overordnet set ikke lige min kop te, så lyttede lidt med et halvt øre. Men publikum lod til at hygge sig gevaldigt.

Efter Medieval Steel kunne jeg godt mærke, at der efterhånden kun var én ting, jeg gik og ventede på – at det blev tid til Ved Buens Ende. Selvom Black Oath på papiret burde være noget, jeg skulle have lyst til at tjekke ud, kunne jeg ganske enkelt ikke samle mig om dem af bare forventning til aftenens hovednavn.

Klokken nærmede sig 23.10, og blev 23.10, og man kunne høre, at Black Oath stadig spillede, selvom det egentlig var Ved Buens Endes tur til at gå på.
Men endelig, med en 5-10 minutters forsinkelse, kunne de gå på. Det var tydeligt at se, at folk var meget, meget spændte på endelig at høre musikken. Det var malet i deres ansigter, og vel nok mest tydeligt hos Ole og Martin, som stod og så ud som om, de næsten ikke kunne fatte, at denne ”enhjørning” af et band skulle til at spille på lige netop deres festival.

Men de gjorde de! Og hvilken koncert, det ikke var! Med bandets afbrudte og fragmentariske historie in mente havde de jo nærmest heller ikke andet end ”de gode gamle” sange at spille, så dem fik vi.

En efter en tryllebandt de sære, snørklede, drømmende riffs publikum. At det var en stor, stor oplevelse for publikum kunne man forvisse sig om ved at kigge rundt og se, hvordan de stod med lukkede øjne og svajede til musikken, eller sang med på sange, som de (sandsynligvis) for første gang havde mulighed for at høre fremført live.

Nu kaldte jeg deres riffs drømmende – men tag ikke fejl! Bandet har sine rødder i black metal, hvilket både var tydeligt ved de lejlighedsvise blastbeats og Vicotniks vokal, der var ganske klassisk second wave norsk black metal og som stod i kontrast til Czrals croonende, klangfulde vokal. Drøm eller mareridt? Og hvilken del var mareridtet og hvilken del var drømmen? Nogle gange sang den ekstreme vokal præcis de samme verselinjer som den rene lige havde, hvilket understregede dualiteten.

Og hvis du er bekendt med Dødheimsgard, har du faktisk allerede truffet bekendtskab med både lignende guitarriffs og baslinjer, der bruges hos Ved Buens Ende, da Vicotnik som bekendt er frontmand i Dødheimsgard (og Czral også har været med der, engang).

I løbet af selve koncerten satte de nærmest ikke en fod forkert og fik fremmanet en trancelignende tilstand (i hvert fald hos undertegnede). Men da det blev tid til ekstranumrene var det som om, fortryllelsen ligesom blev brudt, og den del haltede lidt.

Men det kan ikke ændre på, at det var en helt igennem magisk oplevelse at se Ved Buens Ende afslutte dette års festival.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er længe siden, jeg har haft så stor en koncertoplevelse, som jeg havde til Ved Buens Ende, og derfor var jeg så mæt af oplevelser, at jeg ikke kunne tage Archangel med, men i stedet lige tog en runde og sagde farvel til folk, jeg kendte, før jeg vandrede ud i sommernatten og hjem fra årets uforlignelige udgave af Metal Magic.
... See MoreSee Less

View on Facebook